Teltorden

Teltorden

Hold styr på stumperne i teltet

Prøv at forestille jer en patrulje et telt efter en uges lejr. Eller rettere, prøv at forestille jer hvordan der ser ud inde i teltet efter at syv spejdere har boet i teltet i en uge og syv rygsække har brækket sig op til flere gange ud over det hele. Den garvede leder vil allerede nu kunne lukke øjnene og se kaos for sig, for ikke at tale om den næseborsudvidende stank af sure sokker der bølger ud af teltåbningen.

Tøjposer

Svaret på en overskuelig rygsæk er tøjposer. Tøjposer kan enten købes  i de fleste friluftsbutikker eller du kan sy dem selv. Når man syr tøjposer selv er det vigtigt at de har en stor åbning og at de er lette at åbne og lukke. Tag fat i dine forældre og brug en lørdag, hvor det alligevel regner udenfor, til at få syet en stak tøjposer. Poserne må meget gerne have forskellige farver, størrelser og mønstre så de er lette at kende fra hinanden.

Tøjet pakkes i forskellige poser:

  • Pose 1: Undertøj og strømper
  • Pose 2: Hue, vaner og halstørklæde, regnbukser, og evt. ekstra jakke
  • Pose 3: Bukser
  • Pose 4: Trøjer
  • Pose 5: Småting som fx håndklæde, badetøj eller slik
  • Pose 6: Hav altid en ekstra pose med til snavset tøj

Om dagen

Om dagen skal du sørge for at pakke alt dit grej ned i de rigtige poser. Derudover er det en god idé hvis alle i patruljen pakker deres liggeunderlag og sovepose sammen.

Om natten

Det i den mørke nat at poserne for alvor skal stå deres prøve.Har du nogensinde skullet finde noget i rygsækken uden lommelygte? Hvis du svarede ja kan du nok også godt forestille dig værdien af at du så let som ingenting kan stikke hånden ned i rygsækken og finde den rigtige tøjpose med det samme.

Sidste trick er, at når du tager soveposen ud af hylsteret har du en ekstra tøjpose for natten. Heri lægger du tøjet du havde på og vupti; tøjet er samlet, bliver ikke væk, er tørt næste morgen og du har fået dig en lækker hovedpude.

Go' tur