Kære juniorer,
Så er det tid til at tage på årets første juniorweekend – en vaskeægte tur ud i det blå og grønne, hvor vi skal slutte vores forløb med at tage hele tre mærker, Hiker, Kodehoved og Tragia.
Turen begynder på Roskilde station fredag d. 26 april kl 17.10 (vi skal nå toget kl 17.23), hvor vi tager til Hvalsø. Der skal vi gå til skoven, hvor vi slår vores bivuarks op og tænder et Valborgs bål, så vi kan feste hele aftenen med heksebryg og heksedans. Efter en nat med mulighed for at høre både ugler og ræve, går vi næste formiddag til Lejre station, en gåtur, der vil være krydret med gode historier og en enkelt kode. Vi slutter på Roskilde station kl 12.05 lørdag d 27 april.
Du skal medbringe så lidt som muligt, men samtidig alt hvad du skal bruge til en overnatning i det fri dvs lommelygte, sovedyr, underlag, sovepose, lagnpose, tandbørste, tandpasta, varm trøje, varme bukser/uldundertøj, rent undertøj, rene sokker, dolk og afhængig af vejret – regntøj. Vi rejser selvfølgelig i uniform. Alt skal pakkes, så det kan være på ryggen, og der skal gerne være plads til lidt af vores fælles grej også.
Prisen er 100 kr, der betales ved tilmelding her:
https://www.hjalte.dk/begivenhed/juniorovernatning-i-det-blaa-og-groenne
Helst med det samme, og senest d 19 april.
Hilsen
Juniorlederne