Kære minier og juniorer
Krigen i Troja er endelig slut efter ti lange år, og Odysseus glæder sig til at
kunne vende hjem til sin egen ø og til sin elskede kone og søn.
Men mon han kan klare turen hjem? Rejsen fører ham og hans søfolk tværs
over det stormfulde Middelhav. Han skal forbi de blodtørstige, enøjede
kæmper, kykloperne, forbi de smukke, lokkende sirener, der får sømænd
knust imod klipperne - og forbi mange andre farer.
Odysseus har brug for hjælp! Vi håber, at Hjaltes modige junior- og
minispejdere vil drage med ham på den spændende og farefulde rejse.
Undervejs skal vi hjælpe Odysseus med at klare de opgaver, han møder på
turen. Vi skal selvfølgelig også lave mad over bål, sove i telt, snitte, bade en
masse, lege og synge sange og få nye venner.
Hvornår: Juniorerne tager afsted d 8 juli, miniene tager afsted d. 9 juli. Og vi tager alle hjem igen d 12 juli
Hvor: Dehnshytten ved Vordingborg (https://dehnshytten.dk/)
Pris: 600 kr for juniorer, 500 kr for minier
Tilmelding: ja tak,. Tilmeld jer gerne med det samme, så vi ved hvor mange, der deltager
Vi glæder os til at tage på sommerlejr med jer!
Odysseus’ tapre søfolk (Mini- og juniorlederne)
PS I skal nok få mere praktisk information, når først turen nærmer sig.