Hjælp Hjalte på Roskilde festival
Har du lyst til at arbejde i Hjaltes bod på Roskilde Festival? Nu bliver festivalen jo endelig til noget igen, og vi kan fortsætte vores festivalarbejde, som i over 30 år har været med til at samle virkelig mange penge sammen til gruppen, og som understøtter det gode spejderarbejde der laves i Hjalte gruppe.
Vores koncept er i korte træk således:
- Vi skal bruge ca. 80 medarbejdere, som skal have 3 vagter af ca. 8 timers varighed fordelt mellem tirsdag d. 28. juni og lørdag d. 2. juli 2022. Det giver billet til selve festivalen.
- Vi skal bruge nogle folk før og efter selve festivalen til at sætte op, klargøre, gøre rent og pakke ned. Dette giver ikke billet til de fire hoveddage på festivalen. Dette er et rigtig vigtigt arbejde der til tider kan være svært at få besat, så kan du give en eller flere dage er disse meget værdsatte.
- Vi har kun et begrænset antal pladser til unge under 18 år.
- Vi sætter en tilmeldingsfrist, så man bare skal tilmelde inden den dato, og så tillader vi os at prioritere mellem de tilmeldte, hvis der er for mange. Vi vil helst have tidligere medarbejdere, spejdere og deres forældre, og andre med en tilknytning til Hjalte Gruppe.
- Bemærk, at for store børn er det en god sikkerhed at have deres forældre i boden, så børnene kan bruge boden som base og forældrene kan støtte deres børns evt. debut på festival.
Der står mange flere detaljer på vores hjemmeside: www.festival.hjalte.dk, og det er også her, du skal melde dig til.
Vi håber, du vil være med, og vi kan lokke med en rigtig god medarbejderstab blandet af unge og ældre. Vi har altid mange gengangere og folk, der trækker deres venner med, så det borger jo for hyggen og sammenholdet.
Tilmeldingsfristen er 10. april.
Mange hilsner fra Marianne og resten af Festivaludvalget.